Stem før den 8. januar 2006

Vi opfordrer alle medlemmer af Dansk Terrier Klub med border terrieren som race til at benytte stemmesedlen i Terrier Nyt, december 2005, side 36, senest den 8. januar 2006.

2. præmie på udstilling før parring

Vi opfordrer til at man stemmer ja til at alle avlsdyr før parring skal have opnået mindst en 2. præmie på en DKK godkendt udstilling.

Fordi en 2. præmie gives til "en hund af meget god type og bygning, hvis eksteriørfejl ikke er mere fremtrædende, end at den kan siges at være en god repræsentant for sin race". Og det er et rimeligt minimums krav at stille til en hund, som skal indgå i avlen.

2. præmie på gravprøve for opnåelse af titlen DKCH (dansk eksteriørchampion)

Vi opfordrer til at man stemmer ja til at en border terrier skal have mindst 2. præmie på gravprøve for at opnå titlen DKCH (dansk eksteriørchampion).

Fordi racestandarden om border terrieren under Helhedsindtryk angiver: "I bund og grund en jagtterrier til gravjagt." Og en 2. præmie på gravprøve er udtryk for, at der er jagtinstinkt i hunden.