Opdrætterportræt: Kennel Hylagers

Dette opdrætterportræt er skrevet af Fritze Hylager Jensen, og oprindeligt offentliggjort i Borderposten nr. 33, marts 2005.

Download artiklen om kennel Hylagers i pdf-format her: Download artikel (pdf).

Ovenstående artikel kræver programmet Adobe Reader som kan downloades gratis her: Adobe Reader download.

Fakta om kennelen:

Det hele begyndte omkring 1980.

Jørgen og jeg havde på det tidspunkt heste, både shetlandsponyer og store heste. Men vi havde også altid 1-2 hunde af forskellig race. En dag var vi i Nordsjælland med vores Trakehnerhingst, der skulle bedække en hoppe hos Anna Aaby (gad vide, om hun stadig har Bordere?). Der så vi tre små charmerende hunde, der så ud til at hygge sig gevaldigt sammen. Det var vores første møde med den dejlige race Border Terriers. Vi faldt for dem med et brag, og på vejen hjem talte vi om, at når vi engang ikke havde de hunde, vi nu havde, så skulle vi have en Border.

Det blev så aktuelt i slutningen af 1985. Der var ingen hvalpe til salg på Sjælland, men i en nabos jagtblad så vi, at der var et kuld i Hørning, hos Tove og Per Rasmussen. Dem kontaktede jeg så og blev spurgt, om det var en hund, vi skulle bruge til udstilling, for der var kun 1 tævehvalp tilbage, og den mente de ikke var udstillingsegnet. NEJ, det skulle vi helt bestemt ikke, vi havde aldrig sat vores ben på en hundeudstilling og agtede heller ikke at begynde på det!

Ak ja, havde vi bare holdt fast ved det, så havde vi i dag været velhavende, men vi fortryder nu ikke noget, vi har haft mange dejlige ture og mødt mange søde mennesker både i Danmark og i udlandet.

Se billedet i stor (åbner i nyt vindue)

Gille (Dutte) vores første border, 14 år gammel

For der skete selvfølgelig det, at vi lod os lokke til at deltage i et begynderskue i København, hvor Dutte, som vi kaldte tæven (på stambogen hed hun Gille), først blev BIR, det var nu ikke så svært, der var kun hende, og senere på dagen vandt hun minsandten også terriergruppen, der var de 2! Vi var nu ret overbeviste om, at det måtte være verdens ottende vidunder, vi der havde fået fat på! Så måtte vi selvfølgelig også prøve en rigtig udstilling, der fik hun så en 2. præmie, fordi hun var for tyk, så vi kom ned på jorden igen. Ikke desto mindre opnåede Dutte da at blive DKCH, DCH, LCH, PLCH og SKCH, så hun klarede sig såmænd meget godt. En gravprøve fik hun da også.

Efterhånden kom der jo flere til, bl.a. Johndine (Ronja) og Holmelunds Lurifaks, ham fik jeg til min 50-års fødselsdag.

Se billedet i stor (åbner i nyt vindue)

Lurifaks hilser på prinsesse Antoinette af Monaco!

Lurifaks blev far til vores tre første hvalpekuld og han blev en meget berejst herre og med megen succes på udstillingsfronten, ikke mindre end 11 CH-titler blev det til, bl.a. opnåede han at blive fransk champion, det er han vist den første, og måske også eneste danske Border, der er blevet. Det siges, at det sværeste i denne verden er at vinde over franske hunde, på fransk grund, med fransk dommer, men det klarede Lurifaks i fin stil (ikke alle de franske udstillere var lige begejstrede).

Senere købte vi så en tævehvalp i England, Brockhole Bumble Bee, og i 1994 kom Borderhouse Danish Diamond (Barney) til.

På udstillingsfronten er det nu mest udlandet, der trækker, da vi ikke interesserer os ret meget for jagt og gravprøver. Efter at det blev indført, at hunden skal have gravprøve for at få certifikat i Danmark, har vi valgt at bruge vores tid og penge i andre lande, hvor vi føler, at vi får mere for pengene. Vi kombinerer så udstillingerne med lidt ferie, navnlig Østrig er vi blevet meget glade for at besøge, og vi har efterhånden fået mange venner der.

Siden Dutte i 1985 satte sine fire ben i vort hjem og ja, fik os til at udstille og tænke på avl, så har vi i årenes løb haft glæde af 19 kuld hvalpe.

Se billedet i stor (åbner i nyt vindue)

Hylagers Inkognito

Hvor mange champions vi har fået derfra ved jeg såmænd ikke, det er ikke overvældende mange, vi går mere op i at lave velfungerende familiehunde. Selvfølgelig har vi da slæbt en del titler hjem fra udlandet, både på vores egne hunde og også på hunde, vi ikke selv ejer. F.eks. er Hylagers Inkognito (Into), som ejes af Klaus Kahmen og Michael Schødts blevet DKCH, DCHKLB, DCH, ACH, INTCH samt Europavinder, delvist med hjælp fra os. Også Hylagers Fitou, som ejes af Jørgen og vores barnebarn, Camilla som han bor hos, har været med os mange gange og klaret sig rigtig flot.

Se billedet i stor (åbner i nyt vindue)

Camilla og UVV96, DKCH, KLBCH, INTCH, DCHKLB, DCHVDH, NCH, ACH, PLCH, SKCH Hylagers Fitou

Vi har for tiden kun 3 hunde herhjemme, deriblandt en ung tæve fra kennel Steffex i Sverige, og det er spændende, hvad hun udvikler sig til.

Se billedet i stor (åbner i nyt vindue)

Familiehygge

Fremtiden? Ja, vi bliver jo desværre ikke yngre, så det er ikke godt at vide, hvor længe, vi orker at blive ved med at avle, men foreløbig synes vi da stadig, at det er både sjovt og spændende. Og ja, det er svært at forestille sig en tilværelse uden Border Terriers og de oplevelser og udfordringer de bringer.. Ikke mindst den daglige glæde ved at have dem omkring os. Vi håber, at I er mange, der føler det samme, og at der fremover vil blive avlet mange sunde og stærke Border Terriers i Danmark. Held og lykke med det.

» Til toppen