Støt det danske lydighedslandshold - rally
Se også: Tipskupon.
Trine Dyrgaard, rally dommer, dygtig instruktør i DKK Kreds 6, dygtig LP-udøver mm. har givet et fantastisk godt tilbud, i forbindelse med kampagnen for at indsamle midler til lydighedslandsholdet. Hun vil gratis:
- afholde et heldags rallybegynderkursus (for nybegyndere og let øvede) den 3. oktober. Kurset afholdes Eilekiersvej 17-19, Benløse, 4100 Ringsted kl. 10-16. Pris 400 kr. med hund, 100 kr. uden hund. Send en mail til Paul Lysholdt Rasmussen med oplysning om hundens kaldenavn, race, køn, hvilken rallyklasse den går i, dit navn og telefonnummer. Jeg vender tilbage med besked om hvorvidt du er kommet med og hvordan du indbetaler gebyr.
- afholde et heldags rally avanceret kursus (for deltagere i ekspertklasse og championklasse) den 4. oktober. Kurset afholdes på Tofteskolen, Skovgårdsvej 17, 3200 Helsinge kl. 10-16. Pris 400 kr. med hund, 100 kr. uden hund. Send en mail til Paul Lysholdt Rasmussen med oplysning om hundens kaldenavn, race, køn, hvilken rallyklasse den går i, dit navn og telefonnummer. Jeg vender tilbage med besked om hvorvidt du er kommet med og hvordan du indbetaler gebyr.
- dømme en officiel rallyprøve den 25. oktober. Der er nu åbnet for tilmelding.
Jeg har tilbudt at stå for det administrative, dvs. søge om afholdelse af prøven modtage tilmeldinger, betaling etc. Men for at skaffe de bedst mulige rammer om hvert af arrangementerne, vil jeg gerne alliere mig med klubber, kredse eller andre, der har lyst til at støtte op om Trines initiativ, og fx arrangere andet i forbindelse med ovenstående. 3. og 4. oktober kan sagtens være to forskellige steder.
Ideer er mere end velkomne - og målet er det samme: at skabe indtægter til støttekontoen for lydighedslandsholdet.
Har du spørgsmål, forslag eller ideer så kontakt mig pr. mail. Paul Lysholdt Rasmussen eller telefon 21 29 08 86.